Babysalmesang
Babysalmesang er for babyer op til 9 mdr. og en voksen
Succesen med babysalmesang har for alvor slået rod hos småbørnsforældre. Derfor har folkekirkerne i Hjørring besluttet på skift at tilbyde babysalmesang over 7 - 8 gange. I forløbet sættes der fokus på det tætte bånd mellem mor og barn eller far og barn. Barnets sanser stimuleres gennem sang, bevægelser og musik. Der bliver lyttet til klaver og orgelmusik. Samtidig giver babysalmesang os mulighed for at videregive salmerne til næste generation.
Babysalmesang ledes af sognemedhjælpere og organister.
Efter 30-45 minutters musikalsk samvær er der kaffe og mulighed for, at dit barn kan undersøge kirkens / sognegårdens legetøj.
Professor i musikpædagogik Inge Marstal skriver i Min første salmebog: "Ligesom barnet vil tilegne sig det sprog, der bliver talt med under opvæksten, vil det tilegne sig de sange og den musik, der bliver sunget og spillet for det. Senere i livet vil barnet igen og igen opleve genkendelses glæde, når det møder kendte sange, salmer og musikstykker i nye sammenhænge."
I dag ved man, at musik har stor betydning for det spæde barn. Ja, også for det ufødte barn. Musik stimulerer barnets udvikling. Salmer og salmemelodier er specielt gode på grund af de nuancerede klange og de ofte storslåede poetiske dybder i teksten.
Ord, der blot siges, er ikke det samme som ord der også synges. Vi vil synge, danse og vugge stemingen ind i barnet, så det oplever med alle sanser. Fordi vi er i kirken / sognegården, beder vi også Fadervor sammen. Babysalmesang er en god lejlighed til at få lært nye og ældre salmer, der også kan bruges som godnatsange.
Sct. Hans Kirke: Birgitte Randsted, tlf.: 51 25 95 27
Sct. Olai Kirke: Katrine Bach Skovmand, tlf.: 40 40 86 89
Sct. Catharinæ Kirke: Rikke Bay, tlf.: 92 43 09 59
2024
Tilmeling efterår 2024 - hold 1 - Mandage 19/8 - 7/10 2024 kl. 10.00 - udsat - kontakt Rikke Bay for yderligere info
Tilmelding efterår 2024 - hold 5 - Onsdage 25/9 - 20/11 2024 kl. 11.00
Tilmelding efterår 2024 - hold 6 - Tirsdage 22/10 - 3/12 2024 kl. 10.30-11.30
2025
Tilmelding forår 2025 - hold 1 - Mandage 13/1 - 17/3 2025 kl. 10.00