Om kirken

Sct_Hans_Kirke_Hjørring

Sankt Hans Sogn er et gammelt landsogn, som i dag har en væsentlig del af sit område placeret i byområde.

Sognets kirke er placeret tæt på centrum af Hjørring by - i god samhørighed med Sankt Catharinæ Kirke og Sankt Olai Kirke som er placeret blot et stenkast borte - og har et rigt menighedsliv såvel i som udenfor kirken.

Sankt Hans sogn er sammen med Sankt Olai sogn et 2-sogns pastorat og betjenes af sognepræst Hanne Nøhr Krüger (kfb), og Martin Johannes Skov.

Sankt Hans sogn har menighedslokaler fælles med Sankt Catharinæ sogn.

Sankt Hans sogn har kirkekontor fælles med Sankt Catharinæ sogn og Sankt Olai sogn. Kirkekontoret findes i Hjørring Sognegård, Lille Kirkestræde 4, Hjørring.

Sct. Hans kirke, Kirkegårdsvej 20A, 9800  Hjørring, Tlf.: 98 90 28 06

Sct_Hans_Kirke_Hjørring

Sankt Hans Kirke - en smuk middelalderkirke  

Modsat de fleste andre købstæder fik Hjørring lov til at beholde sine 3 middelalderkirker trods religionsstridigheder, ildebrande, nød og fattigdom. Sankt Catharinæ (Karens kirke) blev ved reformationen gjort til byens sognekirke, mens de to andre - Sankt Hans (Johannes Døberens kirke) og Sankt Olai (Olav den Helliges kirke) -, som lå i byens udkant, slap for nedrivning ved at blive kirker for byens to store landsogne. I 1978 fik byen sin fjerde kirke, Bistrupkirken, i byens sydøstlige udkant.

Sct Hans Kirke er indviet til Johannes Døberen. Kirkens kor, oprindelig med apsis, er opført i ca. 1200-tallet af granitkvadre, dens skib, som sikkert er noget yngre, overvejende af røde munkesten. Facaden er udsmykket med lisener og rundbuefriser, som knytter kirken til en særlig gruppe af senromanske teglstenskirker i Vendsyssel, af hvilken Sankt Hans regnes for den største og bedst bevarede. Våbenhuset er fra midten af 1800-tallet, men den indmurede ornamenterede kvadersten over døren må være romansk og stammer formentlig fra den oprindelig syddør.

Døbefonten_i_Sct_Hans_Kirke_Hjørring


 

Døbefonten er en romansk kumme, der er skænket kirken i 1907. Foden er ny. Altertavlen er fra 1612 og prædikestolen fra 1602. Begge  dele er smukke renæssancearbejder af snedkermester Niels Ibsen, som også har bidraget til Sankt Olai kirkes udsmykning.

I korvæggen, ved skibets nordøsthjørne, er indmuret et moderne relief forestillende Jesus, som opvækker synagogeforstanderen Jairi' datter. Relieffet er udført i 1967 af billedhuggeren Henrik Starcke.

Ved Korbuen er der et relief, forestillende Jesus, som opvækker synagogeforstanderen Jairi datter. Relieffet er lavet i 1967 af billedhuggeren Henrik Starcke. Henrik Starcke var oprindelig uddannet kunstmaler, men det blev som billedhugger han blev mest kendt og som et kuriosum kan nævnes at han var bror til politikeren Viggo Starcke.

Relieffet er skænket af en annonym giver fra Sognet.

Altertavlens tekster

Under initialet IHS øverst står der fra 1. Jh.1,7:

Iesu blod giør os rene af alle synder.

og fra Es. 53 v 4 og 5:

Sandelig hand baar vor sygdom oc tog vor pine paa sig, hand er saargjort for vore miisgjerningers skyld oc knusit for vore synders skyld, straffen ligger på hanom, paa det at vi skulde haffue fred oc vi ere helbredegjorde ved hans saar.

Fra Jh.1.29:

See det er Guds lam som bær verdens synder.

Til venstre for billedet:

Vor herre iesus christus, i de nat der hand blev forraad tog had brøddet oc gaff sir disipler oc sagde: tager dette hen oc æder it, det er mit legeme, som giffius for eder, det giører i min hukommelse.

Til højre for billedet:

Lige saa tog hand kalcen effter Aftens maaltid, takkede gaf denem oc saade: dricken alle der aff, dette er det ny testamentis kalck i mit blod som udgydis for eder til sündernis forladelse dette giører saa offte som i dricke i mi hukommelse

Nederst fra Ps. 111,4:

Hand skickede en ihukommelse om sine underlige gierninger, den naadige oc barmhjertige herre.

Teksten menes at stamme fra Frederik den 2.'s bibel, der var den 2. bibeloversættelse efter reformationen. Altertavlen er en såkaldt katekismus tavle, hvoraf der kun findes få i Danmark. Den nærmeste er Vrejlev Kirke.

Altrets billedfelt

Personerne under Jesu kors forestiller hans mor, Maria samt apostlen Johannes.

Indvendig er der på alle vægge og på korets sengotiske hvælvninger fundet spor af kalkmalerier, men kun et maleri, der blev fundet i 1875 på skibets nordvæg, er blevet bevaret. Det er malet omkring 1350 og forestiller Sankt Christoforus i færd med at bære Jesusbarnet over floden.